Profil

Førstehåndsindtrykket af Kristin Björk Hilmarsdóttir´s malerier udstråler en meget direkte og kraftfuld energi i penselstrøg og farveholdning som helt naturligt får beskueren til at kæde dem sammen med hendes islandske oprindelse. Vi præsenteres for ekspressive landskaber hvor isbjerge, vulkaner og voldsomme farver trænger sig frem på lærredet og fortæller historier om hjemlandet.

Men Kristin Björk Hilmarsdóttir´s malerier indeholder en meget større dybde og betydning end denne umiddelbare fortolkning. Selvom den ekspressive malemåde og den røde farve straks leder tanken hen på vulkaner, findes der i hendes billeder en bagvedliggende fortælling der vidner om en nysgerrighed for noget der er større end mennesket. Med insisterende og stærk overbevisning berører hun tre primære temaer; naturen, mennesket og troen.

Billederne taler i deres symbolske sprog om modpoler og kontraster. De vidner om en søgen efter balance, og en grundlæggende undren over menneskenes kamp mod både hinanden og sig selv. Lader man sig på denne måde føre et lag dybere ind i værkerne, ses det hvordan Kristin Björk Hilmarsdóttir på smukkeste vis indskriver sig i den islandske malertradition hvor naturen bliver symbol for menneskets følelser.

Anna-Marie Nissen

 
 
”Stort og berigende indtryk, der holder hele vejen. Her er mod og stærk selvstændighed ud over det klassiske”
Jørgen Rosengaard
 
”Kristin arbejder ærligt, stærkt og sårbart samtidigt. Her er tale om enorme kræfter og ressourcer.”
Baukje Zijlstra           
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
         

Kristin har været i boligmagasinet Bo Bedre

 
 
 
 
 
 
Kristín Björk Hilmarsdóttir | Trelde Næsvej 99, Trelde, 7000 Fredericia - Denmark | Tlf.: +45 4033 0880 | kristin@bjoerk.net